Når kroppen har været i alarmberedskab længe, kan det være svært at skelne stress fra angst. Og det kan være endnu sværere at finde vej ud af det alene.
Hos Bevidst Terapi arbejder vi med emotionsfokuseret terapi (EFT). Sammen finder vi ind til det, der holder uroen i gang, så du kan finde tilbage til mere ro, overskud og tillid til dig selv.
Vi tager imod klienter i Hørsholm og i København.

Kender du det?
- Du sover dårligt og vågner med tankemylder
- Hjertet banker, uden at du kan pege på hvorfor
- Du fungerer fint udadtil, men er udmattet indeni
- Små opgaver føles pludselig uoverskuelige
- Du undgår situationer, du før klarede uden at tænke over det
- Du har mistet glæden ved ting, der plejede at give dig energi
Stress og angst ligner hinanden, men er ikke det samme. Stress handler ofte om for mange krav over for lang tid. Angst kan blive ved, også når presset er væk. Læs mere i artiklen Stress eller angst – hvad er forskellen?
Du behøver ikke vide præcist, hvad det er, før du søger hjælp. Det finder vi ud af sammen.
Sådan arbejder vi med stress og angst
I EFT ser vi følelser som et indre kompas. Når vi lærer at mærke og forstå, hvad uroen egentlig fortæller, bliver det lettere at handle på det, du har brug for. Ofte gemmer der sig gamle mønstre under: at skulle præstere, at holde alt sammen, at ikke være til besvær.
Den første samtale er en fælles afsøgning. Din terapeut lytter, spørger nysgerrigt ind og danner sammen med dig et billede af, hvad du bærer på. Mange forløb strækker sig over 8–12 samtaler, men vi tilpasser det til dig.

Hvem kan hjælpe dig?
Tim Pedersen – Hørsholm. Psykoterapeut under uddannelse (EFT). Stress, kriser og selvforståelse. Forløb som træningsklient: 350 kr. for 60 min. eller 500 kr. for 90 min.
Rikke Nedergaard – København. EFT-psykoterapeut med særlig erfaring i stress, udbrændthed og ængstelighed. 950 kr. for 60 min.
Mette Kyrpø – København, også online. Stress, kriser og selvforståelse. Se priser og muligheder på Mettes side.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg have en henvisning fra min læge? Nej. Du kan selv kontakte os og booke en samtale.
Hvad hvis jeg ikke ved, om det er stress eller angst? Det behøver du ikke. Mange kommer med en fornemmelse af, at noget ikke stemmer. Det er nok til at tage en første samtale.
Hvor mange samtaler skal jeg regne med? Det er forskelligt. Nogle mærker en forskel efter få samtaler, andre har brug for et længere forløb. Vi taler løbende om, hvad der giver mening for dig.
Er terapi et alternativ til sygemelding eller medicin? Terapi kan stå alene eller gå hånd i hånd med din læges behandling. Er du sygemeldt eller i medicinsk behandling, så tal også med din læge.
Læs mere
- Er det stress eller angst? Sådan kender du forskel
- Højtfungerende angst: når du fungerer fint udadtil
- Angst du ikke kan forklare
- Når hverdagen strammer til
- Stress efter sommerferien: Sådan letter du presset igen
- Højtfungerende depression: bag et liv der fungerer
- Symptomer på vinterdepression: når mørket begynder at sætte sig i dig
- Når du mister meningen med jobbet
Oplever du også sorg eller en livskrise? Se siden om sorg og kriser.
Har du det rigtig svært lige nu, så vent ikke på en terapitid. Kontakt din egen læge, eller ring til Akuttelefonen 1813 uden for lægens åbningstid. Har du tanker om at tage dit eget liv, kan du ringe anonymt til Livslinien på 70 201 201. Er der akut fare, så ring 112.
Tag det første skridt. Vælg den terapeut, der passer dig, og book en uforpligtende samtale: Tim, Rikke eller Mette.

