Du har lige haft tre ugers fri. Alligevel mærker du det samme tunge tryk i brystet, som du gjorde i juni. Stress efter sommerferien er langt mere udbredt, end de fleste taler højt om, og det rammer tit hårdere, end man selv havde regnet med. Vi møder det jævnligt i klinikken i Hørsholm og København: klienter, der undrer sig over, hvorfor roen fra ferien forsvandt igen allerede i den første uge tilbage på jobbet.

Hvorfor forsvinder stressen ikke, bare fordi du holder fri?

Kroppen regner ikke stress ud fra en kalender. Erhvervspsykolog Mette Mikkelsen forklarer hos Human House, at hjernen ofte skal bruge fire til seks gange så lang tid som selve stressperioden for at komme sig. Har du haft et forår med alt for mange bolde i luften, er tre ugers ferie sjældent nok til at nulstille systemet. Ifølge samme kilde ses der derfor typisk en tydelig stigning i stress-sygemeldinger omkring to til tre uger efter sommerferien, når kroppen for alvor melder fra, længe efter man selv troede krisen var overstået.

Søndagsangsten, der rammer, længe før mandag

Fænomenet har fået sit eget navn: søndagsangst, eller på engelsk “the Sunday Scaries”. Det er ikke en diagnose, men en udbredt oplevelse, som mange genkender fra sociale medier og fra samtaler ved frokostbordet. En spørgeskemaundersøgelse fra jobplatformen Kickresume peger på, at det især er yngre medarbejdere, der mærker uroen allerede søndag aften, mens tankerne kredser om ugens opgaver. Det er værd at holde sig for øje, at den slags tal kommer fra en survey og ikke en klinisk måling. Men de stemmer godt overens med det, vi hører fra klienter, der beskriver en knude i maven, der melder sig længe før vækkeuret ringer mandag morgen. Psychology Today beskriver noget lignende under navnet “post-vacation blues”: en periode, hvor dopamin- og serotoninniveauet falder, efterhånden som hverdagens rutiner tager over igen.

Hvad prøver stressen egentlig at fortælle dig?

I emotionsfokuseret terapi (EFT) ser vi ikke stress som en fejl, der bare skal fikses hurtigst muligt. Vi ser den som en følelse med et budskab. Uroen i kroppen kan pege på et behov, du har overhørt længe, måske et ønske om mere plads eller om lov til at mærke efter, før du handler videre. Når du lærer at lytte til signalet i stedet for at skubbe det væk, bliver det lettere at finde ud af, hvad der faktisk skal ændres, ikke kun i kalenderen, men i den måde du møder dig selv på i det daglige.

Sådan vender du tilbage uden at miste dig selv

En konkret start er at undgå at chokstarte kroppen. Begynd gerne en torsdag i stedet for en mandag, så den første arbejdsuge bliver kortere, og hjernen får tid til at vænne sig til rytmen igen. Skriv listen over uafsluttede opgaver ned et sted uden for hovedet. Det lyder simpelt, men det letter noget af den mentale belastning, når tankerne ikke skal holde styr på det hele selv. Og så handler det om at give dig selv lov til at mærke, hvordan du rent faktisk har det, i stedet for at handle, som om ferien løste alt. Bliver uroen ved med at melde sig uge efter uge, kan det være et tegn på, at det ikke kun handler om denne ene sommer.

Du behøver ikke vente til det bliver værre, før du søger hjælp. I terapi kan vi sammen se på, hvad stressen prøver at fortælle dig, og finde en vej, hvor arbejdslivet ikke koster dig selv. Læs mere om de emner, vi arbejder med, i vores artikelarkiv, eller book en samtale hos Rikke Nedergaard, der har stress og overbelastning som et af sine kerneområder. Vil du vide mere om metoden bag, kan du læse om EFT hos EFT-instituttet, og hvis du er i tvivl om dine egne symptomer, har Arbejdstilsynet en god oversigt.