Lørdag den 15. august gik paraden fra Frederiksberg Rådhus ind mod Rådhuspladsen, som afslutning på en Pride-uge, der løb fra den 8. til den 16. august (Copenhagen Pride). Op mod 250.000 mennesker var ventet på gaderne i København den dag. Og så blev det mandag. Hvis du kender fornemmelsen af, at noget faldt sammen indeni, da flagene blev pakket væk, er du ikke alene om det. Minoritetsstress i hverdagen er sjældent højlydt. Den ligger i de små beregninger, du foretager uden at lægge mærke til det længere: hvilket pronomen du bruger om din kæreste til frokostmødet, hvor højt du taler i toget, om du orker at rette på en kollega igen.
Det, sociale medier kalder “post-Pride blues”
I ugerne omkring Pride dukker udtrykkene “post-Pride blues” og “rainbow crash” op igen på tværs af TikTok, Reddit og Instagram. Det er ikke en diagnose, og der ligger ingen dansk forskning bag begrebet. Det er et ord, folk har fundet på for at beskrive noget, de genkender hos hinanden.
Alligevel er der noget i beskrivelsen, som terapeuter uden for Danmark også har hæftet sig ved. Amerikanske behandlere peger på selve tilbagevendingen som det svære: at gå fra en uge, hvor du er selvfølgelig, til elleve måneder hvor du igen skal vurdere, hvornår det er klogt at være tydelig (Mic). Kontrasten gør noget ved kroppen. Den viser dig, hvor meget du normalt holder tilbage, fordi du lige har mærket, hvordan det føles at lade være.
Hvad minoritetsstress i hverdagen gør ved dig
Minoritetsstress er et begreb fra forskningen, som beskriver den belastning, der lægger sig oven på almindelig livsstress, når du tilhører en gruppe, samfundet stadig behandler som en afvigelse. Det handler om afvisning og om forventningen om afvisning, som sætter en stille overvågning af dig selv i gang (Psychology Today).
Det tunge ved den slags stress er, at den ikke har nogen tydelig begyndelse. Der er ikke ét overgreb at pege på. Der er tusind mikroafgørelser, som hver især koster så lidt, at det virker fjollet at nævne dem, og som tilsammen dræner dig.
Tallene i Danmark bekræfter, at det sætter sig. En kortlægning fra VIVE med 38.000 deltagere viste, at andelen, der er utilfredse med deres liv, er mere end dobbelt så stor blandt homo- og biseksuelle som blandt heteroseksuelle, 14 procent mod 7. Blandt transkvinder var tallet 23 procent. Også søvnen er skæv: 28 procent af transpersonerne i undersøgelsen sov dårligt mod 14 procent af de ciskønnede (LGBT+ Danmark om VIVE-rapporten). Nyere lokale målinger peger i samme retning for de unge, hvor 48 procent af LGBT+-unge i hovedstadsområdet viser tegn på moderat eller svær angst og depression (LGBT+ Danmark).
Statistik gør ikke din uge lettere. Men den flytter noget, når du opdager, at det, du troede var din personlige skrøbelighed, er et mønster, mange bærer.
Følelsen under det hele
Når nogen sætter sig i stolen hos os i København efter en uge som denne, er den første følelse ofte en flad tomhed. “Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg er her.” Under tomheden ligger der som regel noget mere præcist.
Nogle gange er det sorg. Sorg over de år, hvor du ikke turde, eller over den familie, der stadig taler udenom. Nogle gange er det vrede, som aldrig fik lov at fylde, fordi det virkede uklogt at være den vrede. Og ret ofte er det skam, den gamle slags, der siger, at der er noget grundlæggende forkert ved dig, og som du har hørt så længe, at den lyder som din egen stemme.
I emotionsfokuseret terapi arbejder vi med præcis det lag. EFT bygger på, at følelser er information om, hvad du har brug for, også de følelser du helst ville være fri for. Skammen fortæller, at du har levet i rum, hvor du ikke kunne være hel. Vreden fortæller, at der er blevet trådt over en grænse. Når de følelser får plads i et rum, hvor de ikke skal forsvares eller forklares, ændrer de sig. Skam, der bliver mødt, bliver ofte til noget varmere: en beskyttende vrede, en sorg der kan græde, en ret til at fylde.
Det arbejde kræver ikke, at du er i krise. Det kræver bare, at du har et sted at lægge det.
Hvis mandagen føles tung
Der er ikke noget galt med dig, fordi glæden fra i lørdags ikke holdt til onsdag. Kontrasten mellem at være selvfølgelig og at være på vagt er reel, og den koster.
Hos Bevidst Terapi kan du komme i individuel terapi i København og Hørsholm. Rikke Nedergaard arbejder blandt andet med LGBT+, queer og identitetstemaer, og du er velkommen til at skrive og høre, om det er noget for dig. Har du brug for gratis, anonym rådgivning først, har LGBT+ Rådgivningen åbent for chat og telefon flere aftener om ugen.
Du kan også læse vores øvrige artikler, hvis du har lyst til at blive lidt i tankerne, før du tager kontakt.