Du afleverer til tiden. Du husker de andres fødselsdage. Folk omkring dig siger, at du har styr på det. Og alligevel sidder der en uro i kroppen fra morgenstunden, som aldrig rigtig slipper sit tag. Højtfungerende angst er det udtryk, mange efterhånden bruger om præcis den oplevelse: at alt ser ud til at fungere, mens der indeni kører en motor på for høje omdrejninger.

Vi møder det jævnligt i klinikken i København. Mennesker, der undskylder sig, allerede før de har sat sig ned: “Jeg ved ikke rigtig, om jeg har noget at komme med. Det går jo egentlig fint.”

Hvad højtfungerende angst egentlig er (og ikke er)

Begrebet står ikke i diagnosemanualerne. Cleveland Clinic beskriver det som en måde at tale om angstsymptomer hos mennesker, der fortsat fungerer i job og hverdag, snarere end som en selvstændig lidelse. I klinisk sammenhæng vil det oftest blive forstået som generaliseret angst.

Udtrykket har fået sit liv på de sociale medier. CNBC skrev allerede i 2024 om, at hashtagget havde samlet omkring 180 millioner visninger på TikTok, og siden er det kun blevet mere udbredt. Popularitet er ikke i sig selv dokumentation, og en del af det, der deles online, er løsere end det, forskningen kan bakke op. Men når så mange genkender sig selv i beskrivelsen, siger det noget om, at der findes en gruppe mennesker, hvis lidelse ikke ligner den, vi plejer at lede efter.

Mange går med angst, uden at nogen har registreret det

Nye danske tal peger i samme retning. I Sundhedsprofil 2025 for Region Hovedstaden, offentliggjort i juni 2026, svarer 14 procent af borgerne, at de lider af angst. Ser man i stedet på de nationale registre, er tallet 4,6 procent. Blandt kvinder mellem 16 og 24 år angiver 33 procent, at de har angst, oplyser Region Hovedstaden.

Professor Allan Linneberg, centerchef på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, peger i samme rapport på, at mange med psykiske udfordringer aldrig optræder i registrene. Nogle er ikke udredt. Andre får hjælp uden medicin eller hospitalsbehandling. Forskellen mellem de to tal fortæller altså noget om, hvor mange der bærer det selv.

Når præstation er blevet måden, du falder til ro på

Hvorfor holder uroen ved, selv når livet objektivt set fungerer?

En artikel i Psychology Today fra april 2026 giver et bud, der ligger tæt på det, vi ser i terapirummet. Psykoterapeut Whitney Coulson beskriver, hvordan høj funktionsevne ikke er det samme som at være reguleret. Kroppen kan holde sig i alarmberedskab i årevis og stadig levere. Årvågenheden og evnen til at aflæse andres humør, før de selv har mærket det, kan have været nødvendig i barndommen. I voksenlivet bliver den belønnet, ikke mindst på en arbejdsplads.

Vanskeligheden opstår, når præstationen bliver det eneste sted, du kan finde ro. Så holder roen kun frem til næste opgave. Og fordi du ser ud til at klare dig, er der sjældent nogen, der spørger, hvordan du har det.

EFT: at få fat i det, uroen ligger og dækker over

I emotionsfokuseret terapi arbejder vi ud fra, at følelser er information. Angsten er ikke en fejl, der skal fjernes hurtigst muligt. Den er ofte det yderste lag, og under den ligger som regel noget andet: en gammel frygt for ikke at slå til, en skam der aldrig blev sagt højt, en sorg over noget der ikke blev, som du havde håbet.

Når du får kontakt med det, der ligger under, sker der noget med uroen. Den behøver ikke længere arbejde så hårdt. EFT er en evidensbaseret metode, og i praksis betyder det, at vi arbejder langsomt og konkret med det, der sker i dig, mens vi sidder sammen, frem for kun at tale om det bagefter.

Hos Bevidst Terapi i København arbejder Rikke Nedergaard blandt andet med angst, stress og udfordringer i arbejdslivet. Klinikken ligger på Flydedokken ved Enghave Metro, tre minutters gang fra stationen.

Du behøver ikke en diagnose for at have brug for hjælp, og du behøver heller ikke kunne forklare præcist, hvorfor du har det, som du har det. Hvis noget af det her lyder bekendt, er du velkommen til at booke en samtale. Du kan også læse videre i vores øvrige artikler.