Du har kolleger. Du har familie, måske en kæreste, og en kalender der bestemt ikke er tom. Alligevel er der noget, der ikke rigtig når ind. Ensomhed som voksen ligner sjældent det billede, folk har af den. Den ligner tit et helt almindeligt liv, hvor der bare mangler et sted at lægge det, man går og bærer rundt på.

Måske er det også derfor, den er svær at sige højt. Vi har et ord for at være alene. Vi har ikke rigtig et ord for at sidde ved et middagsbord med syv mennesker og stadig føle sig udenfor.

Hvorfor ensomhed som voksen sjældent bliver sagt højt

Vi er vant til at høre om ensomhed hos de ældste og hos de unge. Et stort engelsk studie offentliggjort den 13. august i år peger et andet sted hen: knap hver sjette voksne svarede, at de føler sig ensomme “ofte eller altid”, og forskerne bag opfordrer direkte til, at ensomhed holder op med at blive behandlet som et alderdomsfænomen (Imperial College London). De fandt samtidig, at ensomheden lå tættest i de store byer. Forskerne understreger selv, at undersøgelsen bygger på frivillige deltagere og derfor ikke kan bruges til at sige noget præcist om hele befolkningen.

Herhjemme svarede 10,8 procent af de voksne i Den Nationale Sundhedsprofil 2025, at de føler sig ensomme. Samme undersøgelse viser, at 29 procent scorer højt på stressskalaen, hvilket er næsten ni procentpoint mere end i 2010 (Statens Institut for Folkesundhed). I klinikken ser vi de to ting følges ad oftere, end tallene alene antyder. Når du er presset, er det som regel det sociale, du aflyser først. Og det sociale er netop det, der ellers holdt dig forbundet med nogen.

På sociale medier er der det seneste års tid vokset et helt vokabularium op omkring det her. “Friendship recession” er et af de udtryk, der går igen, når voksne mennesker skriver om, hvor svært det er at få nye venner efter 30. Det er ikke et forskningsbegreb, og det skal man passe på med at behandle som et. Men det siger noget, at så mange leder efter et ord for oplevelsen.

Sådan lyder det indefra

Det begynder sjældent med en tanke om ensomhed. Det begynder med, at du takker nej til noget, du egentlig gerne ville med til. At du læser beskeden fra en gammel ven og lader være med at svare, fordi du ikke orker at skulle forklare, hvorfor du ikke har svaret før. At du sidder sammen med nogen og hele tiden holder femten procent tilbage, fordi du ikke ved, hvad der sker, hvis du siger tingene, som de faktisk er.

Bagefter kommer der ofte en stemme, som fortæller dig, at du selv er ude om det. At du er for meget. Eller for lidt. Den stemme lyder som sandheden om dig. Det er den ikke.

Vi hører det jævnligt i klinikken i Hørsholm: mennesker med et liv, der ser fint ud udefra, som ikke rigtig har nogen at ringe til en søndag eftermiddag, hvor det hele føles lidt for stille.

Ensomheden er en besked

I emotionsfokuseret terapi (EFT) betragter vi følelser som information frem for symptomer, der skal dæmpes. Ensomhed er en af de tydeligste beskeder, kroppen kan sende. Den fortæller, at et grundlæggende behov for at høre til et sted ikke bliver mødt lige nu. Ofte fortæller den også, at du på et tidspunkt har lært, at det er sikrest at klare tingene selv. Den tilknytningsforskning, EFT bygger på, beskriver behovet for tryg forbindelse som noget, der følger os gennem hele voksenlivet (ICEEFT).

Hvad der faktisk sker i en session

Vi går langsomt. I stedet for at tale om ensomhed i almindelighed bliver vi ved én konkret situation. Aftenen hvor du sad med telefonen i hånden og alligevel ikke skrev. Hvad skete der i kroppen lige der? Hvad gjorde du for at komme væk fra fornemmelsen igen?

Under ensomheden dukker der som regel noget andet op. Meget ofte skam. Nogle gange en gammel erfaring med at have været for meget for nogen, der betød noget. Når den følelse får lov at fylde i et rum, hvor der ikke er nogen, der trækker sig, begynder noget at flytte sig. Det tager tid, og det går ikke lige hurtigt for alle. Men det bliver muligt at række ud på en måde, der ikke koster helt så meget.

Vil du læse mere om, hvordan vi arbejder med den slags, finder du flere tekster i vores artikelarkiv.

Hvis noget af det her lyder som dig, er du velkommen til at tage kontakt. Tim Pedersen tager imod til individuelle samtaler i terapilokalet på Gøgevang i Hørsholm, og der er mulighed for en kort, uforpligtende telefonsamtale først, hvis du helst vil mærke efter, inden du booker en session. Du kan læse mere om ham og om, hvordan han arbejder, på Tims side her.