Du har lige afleveret noget, der var godt nok. Alle sagde det. Alligevel kører din egen version af samtalen videre i hovedet: det kunne have været skarpere, de lagde nok mærke til det der med den ene slide, du burde have forberedt dig mere. Den indre kritiker har sjældent pauser. Den er der om morgenen, når du ser dig selv i spejlet, og om aftenen, når du går dagen igennem og kun finder det, der gik skidt.
Når du ikke kan se, at du er hård ved dig selv
Mange tror ikke, de har en indre kritiker. De tror bare, at de er realistiske. Du ville aldrig sige til en ven, at hun er håbløs, fordi hun glemte en aftale, men du siger det til dig selv uden at tænke over det. Stemmen lyder som sandheden om dig, og det er derfor, den er så svær at få øje på.
Det kan også være sværere at sætte ord på, end man skulle tro. Nogle beskriver en klump af skam, når de bliver set. Andre kan ikke tage imod et kompliment uden straks at forklare det væk. Nogle har en fornemmelse af, at de snart bliver opdaget.
Stemmen har ofte en bestemt klang. For nogle er den sarkastisk, for andre kold og kort for hovedet, og nogle gange minder den påfaldende om en forælder, en lærer eller en chef fra dengang, du var lille. Du har lært den så godt, at den føles som din egen. Den kommer især, når du er træt, når du har fejlet, eller når nogen kommer for tæt på. Og så bruger du energi på at forsvare dig, mens du samtidig prøver at passe dit arbejde og dit liv.
Hvad forskningen siger om selvkritik
Ifølge en gennemgang i BBC Science Focus aktiverer hård selvkritik de samme trusselssystemer i hjernen, som reagerer på en ydre fare. Artiklen refererer også til forskning, der følger mennesker over tid, og som tyder på, at selvkritik i tidlig ungdom kan hænge sammen med mindre tilfredshed senere i livet. Det er ét studie blandt flere, og man skal ikke læse det som en dom over nogen. Pointen er snarere, at stemmen ofte har en lang historie.
Terapeuten Britt Frank beskriver i Psychology Today, at kritikeren oftest forsøger at beskytte dig. Den holder dig på dupperne, så du ikke bliver afvist eller ydmyget igen. Hendes forslag er at forstå stemmen i stedet for at kæmpe imod den. Det er en skribents erfaring fra praksis og ikke et forskningsresultat i sig selv, men det peger i samme retning som den måde, vi arbejder på.
Den indre kritiker i et EFT-rum
I emotionsfokuseret terapi (EFT) forsøger vi ikke at overdøve stemmen med positive sætninger. Vi bliver nysgerrige på den. Hvad siger den helt præcist, og hvordan lyder den? Minder tonen om nogen? Hvad sker der i kroppen, når den begynder?
Nogle gange sætter vi kritikeren på en tom stol og lader den tale, så du kan høre den udefra. Ofte dukker der noget op under den. Det kan være en gammel frygt for ikke at være nok, eller en sorg over, hvor lidt der blev set af det, du faktisk kunne. Når det bliver mødt i et rum, hvor ingen skynder sig at rette dig, begynder stemmen tit at få en anden klang. Det sker ikke på en enkelt samtale, og der er ingen garanti for, hvordan det går for dig. Men mange oplever, at de langsomt behøver bruge mindre kraft på at forsvare sig mod sig selv.
Du kan læse flere tekster om følelser og hverdag i klinikkens artikler.
Kan du genkende dig selv i det her, er du velkommen til at kontakte Rikke Nedergaard. Hun er psykoterapeut og tager imod individuelle samtaler i København. Du kan booke en tid eller skrive først, hvis du vil høre, hvordan det foregår. Læs mere om Rikke og hendes arbejde.