Hvis du har ADHD, er der stor sandsynlighed for at du kender følelsen. Ikke bare af at have glemt noget, misset en deadline eller sagt noget i utide. Men den dybere følelse af at der er noget grundlæggende galt med dig. At andre bare kan det der, og at du aldrig rigtig kan. Det er ikke svaghed. Det er faktisk en reaktion på et liv med mange år med at kæmpe med ting, der kommer let for andre.
Hvad sker der over tid
Mennesker med ADHD oplever typisk tusindvis af småfejltagelser, irettesættelser og skuffelser igennem opvæksten og voksenlivet. Ikke fordi de ikke prøver, men fordi deres hjerne fungerer anderledes i en verden der er indrettet til en bestemt måde at fungere på.
Over tid sætter de oplevelser sig derfor som en indre overbevisning: Jeg er ikke nok. Jeg er anderledes. Jeg burde bare tage mig sammen. Den overbevisning er ikke sandheden. Men den kan desværre føles meget sand.
Hvad EFT kan gøre
I EFT arbejder vi ikke med at overbevise dig om at du er god nok. Det ville ikke hjælpe, du har sandsynligvis allerede prøvet at tænke dig ud af det. I stedet arbejder vi med de følelser der ligger bag overbevisningen. Den skam, den sorg, den frustration der har samlet sig over mange år.
Når de følelser mødes, rigtigt mødes, ikke bare tales om, begynder noget derfor at rykke sig. Ikke fordi vi fjerner ADHD’en. Men fordi du langsomt begynder at møde dig selv med mere af den medfølelse du fortjener.
Du er ikke din diagnose
ADHD er en del af dig, men det er ikke alt hvad du er. Et forløb hos os handler desuden ikke om at gøre dig til en anden. Det handler om at hjælpe dig med at finde en måde at leve på, der passer til den hjerne du har.
Rikke og Mette arbejder begge med ADHD i København, og Tim tilbyder individuel terapi i Hørsholm.
Derudover kan du finde mere viden og fællesskab hos ADHD-foreningen.

