Du har altid klaret det. Måske ikke elegant, men du klarede det. Tingene blev afleveret, aftalerne blev holdt nogenlunde, og ingen kunne se, hvad det kostede dig indeni. Så sidder du en aften og læser om ADHD hos voksne kvinder, og noget begynder at falde på plads, som du har levet med i tyve år uden at have ord for. For mange bliver det en mærkeligt blandet oplevelse. Lettelse over endelig at forstå. Og noget tungere, som handler om alle de år, hvor du troede, fejlen var dig.

Fem år senere end mændene

Piger og kvinder bliver sjældnere opdaget, fordi de sjældnere larmer. Uroen vender indad i stedet for udad, og den bliver ofte forstået som noget helt andet.

En spansk undersøgelse af 900 voksne, der blev udredt for ADHD for første gang, fandt at kvinderne i gennemsnit fik deres diagnose som 29-årige, mens mændene fik den som 24-årige. Symptomerne var startet på samme tid hos begge køn. Det var opdagelsen, der haltede, skriver Psychiatric Times om studiet. Det samme mønster ses herhjemme, hvor DR har fortalt historier om voksne, der først fik svaret efter at arbejdslivet var brudt sammen.

Hvad ADHD hos voksne kvinder ofte bliver forvekslet med

Stress. Angst. Dårligt selvværd. Perfektionisme. “Manglende overskud.” Det er de etiketter, mange har fået sat på sig, længe før nogen spurgte, om der kunne være noget andet på spil.

Tallene tyder på, at der er ved at ske et skifte. Danmarks Statistik opgjorde, at andelen af piger og kvinder under 30 år med et forbrug af ADHD-medicin steg fra 0,73 procent i 2011 til 1,7 procent i 2021, altså fra omkring 7.200 til omkring 17.000 personer på ti år. Og udviklingen er ikke stoppet. Nyere tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser en stigning i forbruget af ADHD-medicin på 24 procent fra 2023 til 2024, og den ses især blandt voksne kvinder, oplyser ADHD-foreningen.

Hvad tallene ikke fortæller, er hvordan der er blevet levet i mellemtiden. Hvor mange jobskift. Hvor mange gange man har lovet sig selv at blive bedre til at holde styr på tingene.

Sociale medier gav mange kvinder et sprog. Bare ikke en udredning

Meget af den nuværende opmærksomhed kommer ikke fra forskning, men fra TikTok og Instagram, hvor kvinder deler deres hverdag med ADHD. Det har haft en reel virkning. Time har beskrevet, hvordan platformen for nogle kvinder var det første sted, de følte sig genkendt. At se en anden beskrive præcis det rod, du har skjult i tyve år, kan flytte noget.

Men en video på 40 sekunder er ikke en udredning, og en del af det indhold, der cirkulerer, er upræcist eller decideret forkert. Genkendelse er et godt sted at begynde. Den kan bare ikke stå alene, og hvis du overvejer, om det gælder dig, er egen læge stadig indgangen til en rigtig vurdering.

Skammen, der ligger under

Det, vi oftest møder i klinikken, er ikke praktiske problemer med kalenderen. Det er en meget gammel overbevisning om at være forkert.

En britisk undersøgelse fra 2025 med 28 kvinder, der fik ADHD-diagnosen sent, beskriver netop dette: deltagerne fortalte om skyld, skam og et selvværd, der havde taget skade gennem hele livet, og flere sørgede over det liv, de kunne have haft, hvis nogen havde set det tidligere. Samtidig oplevede de diagnosen som befriende, fordi tingene endelig hang sammen, viser studiet i Scientific Reports.

Den dobbelthed er værd at tage alvorligt. Sorgen over de tabte år er ikke overdrevet. Den er en rimelig reaktion.

Sådan arbejder vi med det i emotionsfokuseret terapi

I emotionsfokuseret terapi betragter vi følelser som information om, hvad du har brug for. Skam er ikke en fejl i systemet, men et signal om, at du et sted har lært, at du var for meget eller for lidt.

I terapien arbejder vi med den indre stemme, der har kritiseret dig i årevis. Vi lader den træde frem, hører hvad den siger, og finder ud af, hvor den kommer fra. Ofte har den engang været en lærer, en forælder eller en klasse. Derefter arbejder vi med den del af dig, der har taget imod kritikken, og som stadig gør det. Målet er ikke at holde bedre styr på hverdagen, selvom det ofte kommer med. Det er at få lov til at være dig uden at undskylde for det.

I København har Rikke Nedergaard særlig erfaring med voksne med ADHD og ADD, og hun arbejder både med individuel terapi og med et terapeutisk ADHD-mestringsforløb. Læs mere om Rikke her, eller find flere artikler om følelser og selvforståelse.

Hvis du sidder med en fornemmelse af, at der er noget, du endelig er ved at forstå om dig selv, er du velkommen til at booke en samtale. Du behøver ikke have en diagnose i hånden for at komme.